Lotussal: Fleksible muligheder for opstillinger

Lotussal: Charmerende og velfungerende

Avalonhusets store sal på 200 m2 ligger på første sal med  café/bar og udgang til balkon . De originale bjælker giver en rustik atmosfære og det specialbyggede loft en fantastisk akustik.

Avalonhuset råder over følgende typer borde:

  • 7 stk: store runde borde (Ø160 cm). Man sidder komfortabelt 8 personer om et bord og kan klemme 9 personer ind. Bordet er ikke større end at alle kan tale med alle.
  • 8 stk: Små runde borde (Ø120 cm) med plads til 6 personer.
  • 5 stk: Firkantede (90×200 cm) borde med plads til 8 personer. Er velegnet til buffet og gaveborde.

På figurerne til højre er illustreret forskellige konfigurationer. Avalonhuset fungerer godt både for små grupper og store selskaber.

  • Selskab kun med op til 84 gæster ved runde borde – inkl sofa arrangement i hjørnet.
  • Selskab med op til 92 personer ved  runde borde og et ekstra firkantet bord.
  • Selskab med 99 gæster ved runde borde – sofa arrangement fjernes.
  • Selskab med 104 – 111 gæster ved runde borde – sofa arrangement fjernes. 111 kan klemmes ind hvis man sætter 9 personer ved de store runde borde. Bemærk: Dette arrangement er kompakt og stiller ekstra krav til serveringspersonalet.

Avalonhuset har desuden følgende stole til rådighed:

  • 60 stk sorte stole på 1. sal
  • 12 grønne, 12 blå og 16 grå stole, 6 læderstole i stuen (i alt 106 stole).

Spisesal: Enkelt og funktionelt

Spisesalen ligger i stueetagen med udgang til en glasentre og 200m2 delvist overdækket terrasse. I spisesalen er en café med en jalousi der kan rulles op. Herfra kan serveres drinks, morgenmad mv. Spisesalen ligger i forbindelse med industrikøkkenet samt foyer med 3 toiletter. Spisesalen som normalt er 70 m2 har en mobilvæk som kan fjernes så lokalet bliver 110 m2.

I spisesalen er som standard:

  • Et 120cm bredt, 4.5 m langt konferencebord med blå stole (til 12-14 personer)
  • Et 120cm bredt, 3 m langt mahogani bord med grønne stole (til 10-12 personer)
  • Et 90 x 200 kirsebærtræsbord med læderstole (til 8 personer).

Spisesalen rummer således uden videre 30-34 personer og et sofaarrangement.

  • Hvis man fjerner sofaarrangementet kan der stilles 2 runde 6-personers borde op så der er plads til ca. 46 personer til spisning eller møde.
  • Hvis man fjerner mobilvæggen, og stiller borde op, kan der komfortabelt sidde op til 76 personer.

I forbindelse med events i lotussalen for større grupper kan man således have 66 personer i en teateropstilling i salen og samtidig have plads til at bespise ca. det samme antal gæster i spisesalen.